Booking

Retreat på Fanø
Dato: 6.-8. november 2026
Hvor: Sønderho, Fanø

Vandring og yoga med Kirsten K. Gadegaard som gæsteunderviser.

Denne weekend inviterer til nærvær, bevægelse, fællesskab og naturoplevelser på den smukkeste perle i Vesterhavet.

Vi bor i Dortes sommerhus på en naturgrund i klitterne på sydspidsen af Fanø. Vi er et lille hold på seks deltagere, som deler værelser, hvilket giver gode muligheder for nye bekendtskaber og fællesskab. Som tidligere deltager har sagt: ”Det er lige som en familie.”

Hver morgen begynder med yoga, og hvis vejret tillader det, går vi ned ad klitten til Hønen, hvor vi vækker krop og sind til lyden af de første fugles kvidren.

Vandreturene går ad små stier, veje og langs stranden. De kræver ingen særlige forudsætninger – blot lysten til at bevæge sig og opleve naturens kræfter tæt på.

Vi tager også på rundtur i Sønderho med historier om øens særlige kultur, natur og historie.

Oplevelserne bindes sammen af godt samvær, samtaler om livet og fællesskab omkring madlavningen. Og måske bliver der også plads til dans og sang om aftenen, hvis stemningen er til det.

Vi starter fredag kl. 15 og slutter søndag kl. 14.

Weekenden indeholder:

2 vandreture (3-4 timers varighed)


4 yogaklasser


6 måltider (mulighed for vegetar)

NB: Eksklusiv transport (FanøFærgen).

Udfyld formuleren

Jeg kontakter dig hurtigst muligt med bekræftelse på din tilmelding.

← Back

Din booking er nu sendt. Du vil modtage en bekræftelse hurtigst muligt.

Hvilken tur vil du gerne booke?